Forretningsbetingelser

Vores forretningsbetingelser (betingelser) er gældende pr. 20 november 2015 for Marketing Advisor.

Marketing Advisor og kunden betegnes herefter hver for sig som “Part” og under ét som “Partnere”.

Har du nogle spørgsmål i forhold til vores forretningsbetingelser?

Du er mere end velkommen til at kontakte os.
Vi er altid klar til at hjælpe dig.

1. Anvendelse af betingelser

1.1

Disse betingelser anvendes i alle forhold mellem Marketing Advisor og Kunden, med mindre andet er skriftligt aftalt. Marketing Advisor leverer alene løsninger til erhvervsdrivende, herunder offentlige myndigheder, foreninger og sammenslutninger mv., men ikke til forbrugere. Fravigelse af disse betingelser kan kun ske skriftligt og anerkendes kun, såfremt de er skriftligt godkendt af begge parter. 

 

1.2Marketing Advisor er berettiget til med øjeblikkelig virkning at ændre disse forretningsbetingelser.

2. Omfattende ydelser

2.1

Ydelserne omfatter, markedsføring, facebook annoncering, rapportering og andre ydelser samt produkter som Marketing Advisor leverer. Marketing Advisor’s hovedprodukt er digitalt.

3. Aftalensindgåelse

3.1Marketing Advisor’s tilbud er gældende i 30 dage fra tilbudsdato, medmindre andet er angivet.

 

3.2En Aftale er gældende, når et fremsendt tilbud fra Marketing Advisor’s er accepteret af kunden. Denne accept af tilbuddet kan ske ved, at begge parter underskriver en fysisk kontrakt, underskriver elektronisk via Penneo, eller at accepten gives via emailkorrespondance.

 

3.3Når en Aftale er indgået, er det kundens pligt at levere det materiale, der skal bruges til opgaven, herunder særligt tekstmateriale, billedmateriale samt loginoplysninger til de relevante medier. Kunden har her en tidsfrist på 14 dage til at indlevere materialet til: info@m-advisor.dk fra Aftale datoen. Såfremt denne tidsfrist ikke overholdes, forbeholder Marketing Advisor sig retten til at udvikle produktet, hvor billeder og tekst kun er vejledende. Dette skal forstås således, at teksten vil være generisk og uforståelig, og billederne ikke nødvendigvis er relevant for kunden. Manglende levering af materiale kan ikke ligge til grund for, at kunden nægter at modtage det udviklede produkt. Når anvendeligt materiale foreligger, vil produktet dog blive opdateret hermed uden ekstra betaling.

 

3.4Kunden skal udpege en kontaktperson, der varetager kontakten med Marketing Advisor og som er bemyndiget til at træffe beslutninger vedrørende Ydelserne og Parternes Aftalegrundlag.

 

3.5Ved indgåelsen af Aftalen er kunden forpligtet til at opgive korrekt navn, adresse, postnummer, telefonnummer, CVR-nummer samt e-mailadresse.

 

3.6Marketing Advisor forbeholder sig retten til at benytte ovenstående oplysninger i egen interesse. Dette skal forstås således, at Marketing Advisor må anvende de opgivne informationer til reference i salgs- og markedsføringsøjemed.

 

3.7Aftalen er bindende for begge parter, indtil den opsiges i overensstemmelse med betingelserne herfor.

4. Aftalens omfang

4.1

Ydelserne omfatter, markedsføring, facebook annoncering, rapportering og andre ydelser samt produkter som Marketing Advisor leverer. Marketing Advisor’s hovedprodukt er digital.

 

4.2

Marketing Advisor påtager sig intet ansvar for brugeres evt. manglende edb kendskab og/eller forståelse for systemernes anvendelse, drift og sikkerhed.

 

4.3

Marketing Advisor er ikke ansvarlig for tab eller skader af nogen art, herunder tab af fortjeneste, driftsafbrydelse, tab af information, krav fra tredjemand, tabt fortjeneste ved forsinkelser, goodwill eller øvrige økonomiske tab.

 

4.4Marketing Advisor er ikke ansvarlig for data på kundens e-mail eller data liggende på kundens webhotel.

5. Databehandlerinstruks

5.1

I tilfælde af, at Marketing Advisor som led i opfyldelsen af denne Aftale kommer i besiddelse af og behandler personhenførbare data indsamlet af Kunden, accepterer Marketing Advisor at opbevare og behandle sådanne data på vegne af Kunden. Marketing Advisor handler som databehandler alene efter instruks fra Kunden, der er den dataansvarlige. Marketing Advisor skal som databehandler træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at dataene hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lov om behandling af personoplysninger. Marketing Advisor skal som databehandler på Kundens anmodning give Kunden tilstrækkelige oplysninger til, at denne kan påse, at de nævnte tekniske og oranisatoriske sikkerhedsforanstaltninger er truffet. 

 

5.2

Kunden giver ved denne Aftale fuldmagt til, at Marketing Advisor som databehandler kan give datainstruks til underdatabehandlere på vegne af Kunden. I sådanne tilfælde accepterer Marketing Advisor, at sikre, at underdatabehandler træffer de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at dataene hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lov om behandling af personoplysninger. 

6. Materiale og ophavsret

6.1

Parterne bevarer ophavsret, ejendomsret og øvrige immaterielle rettigheder til alt materiale og data, som var i Parternes besiddelse ved indgåelsen af denne Aftale.

 

6.2

I alle tilfælde, hvor kunden skal levere materiale til Marketing Advisor i forbindelse med udvikling af et af Marketing Advisor’s produkter, er det kundens ansvar at have en backup af det leverede materiale. Marketing Advisor kan ikke drages til ansvar, såfremt materialet bortkommer, beskadiges eller slettes.

6.3

Derudover har Marketing Advisor ophavsret og enhver anden rettighed til alle grafiske fremstillinger, billeder, data samt andet materiale, som er helt eller delvist udviklet og/eller udarbejdet af eller i samarbejde med Marketing Advisor, og som indgår som en del af kundens løsning. De nævnte rettigheder kan ikke anvendes i andre sammenhænge uden Marketing Advisor’s skriftlige accept.

7. Priser og betaling

7.1

Etableringspris faktureres ved underskrift af denne Aftale.

 

7.2

Ydelserne betales forud. Første faktura sendes tidligst 21 dage før gældende opstartsdato.

 

7.3

Fakturaer forfalder til betaling 8 dage efter fakturadato. Ved for sen betaling påløber der gebyrer og renter med 2% pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen og til betaling sker.

 

7.4

De til enhver tid gældende priser kan rekvireres hos Marketing Advisor.

 

7.5

Prisen for abonnementet er den til enhver tid gældende listepris. Prisen for abonnementet på tidspunktet for Aftalens indgåelse fremgår af den/de underskrevne kontrakter

 

7.6

Alle priser, herunder på kontrakter, hjemmeside og andet er ekskl. moms.

 

7.7

Marketing Advisor forbeholder sig ret til at opkræve gebyr i forbindelse med større ekstra ydelser, herunder f.eks. redesign af hjemmesiden, fjernsupport, email opsætning.

 

7.8

Parterne kan i denne Aftales løbetid Aftale, at Marketing Advisor skal levere supplerende ydelser. For leveringen af sådanne supplerende ydelser vederlægges Marketing Advisor med DKK 1.000, eksklusiv moms, pr. anvendt time, med mindre Parterne i hvert enkelt tilfælde Aftaler en fast pris. Marketing Advisor skal ved udgangen af hver måned fremsende faktura til Kunden indeholdende specifikation af de timer, som Marketing Advisor i den foregående måned har anvendt i forbindelse med levering af supplerende ydelser omfattet af dette punkt 24.

 

7.9

Ved enhver forsinkelse af betalingen forbeholder Marketing Advisor sig retten til at lukke adgang til udviklet marteriale, indtil hele Marketing Advisor’s tilgodehavende er betalt. Marketing Advisor er ikke forpligtet til at levere ydelser i perioden, hvor Kunden er i betalingsmora.

 

7.10

Såfremt betaling udebliver, og Kunden ikke har reageret på Marketing Advisor påkravsskrivelse vil Kunden blive taget til inddrivelse.

 

7.11

Såfremt kravet tages til inddrivelse forfalder hele abonnementsperioden til betaling.

 

7.12

Udlæg som Marketing Advisor afholder på vegne af kunden, skal refunderes af kunden.

 

7.13Såfremt Kunden ikke betaler sit månedlige abonnement inden rykker 2, eller hvis kunden ikke overholder en indgået betalingsaftale, frafalder alle former for garanti som er beskrevet i kontrakten.

8. Underleverandører

8.1

Marketing Advisor er berettiget til at anvende underleverandører til levering af Ydelserne til Kunden.

9. Overdragelse

9.1Ingen af Parterne er berettiget til at overdrage rettigheder og forpligtelser i henhold til denne Aftale uden den anden Parts samtykke.

10. Lovvalg og værneting

10.1

Aftalen er underlagt dansk ret. Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne Aftale, skal så vidt muligt løses mellem Parterne i mindelighed. Såfremt dette ikke er muligt skal enhver tvist afgøres ved Københavns Byret som rette værneting.

11. Reklamationer

11.1

Køber skal straks efter leveringen undersøge leverancen/arbejdet for at sikre sig, at der ikke er synlige mangler, herunder men ikke begrænset til uacceptable grafiske forhold eller andre uregelmæssigheder.

 

11.2

Såfremt Køber ikke fører kontrol ved leveringen, er Køber afskåret fra at reklamere over forhold, som kunne være opdaget herved.

 

11.3

Reklamationer skal i alle tilfælde ske straks og ikke senere end 7 dage efter det pågældende forhold kunne være opdaget, idet Køber i modsat fald fortaber sin ret til at påberåbe sig det pågældende forhold.

 

11.4Såfremt leverancen skal indgå i et eksisterende produkt, skal Køber foretage mangelskontrol løbende, idet reklamationer ikke kan finde sted efter endelig inkorporering, medmindre manglerne ikke kunne være opdaget ved løbende mangelskontrol.

12. Aftaleændring, afhjælpning og efterlevering

12.1

Sælger kan ansvarsfrit og uden at blive forpligtet til at erstatte Købers eventuelle tab opsige enhver aftale med 1 måneds varsel, medmindre andet er aftalt skriftligt.

 

12.2

Sælger har ret til tidsfristforlængelse for forhold, som skyldes force majeure, forsinkelse hos Sælgers leverandører eller øvrige tredjemænd, usædvanligt vejrlig, arbejdskonflikter, offentlige forbud eller påbud, som Sælger ikke burde have forudset ved aftalens indgåelse.

 

12.3

Køber har efter aftalens indgåelse ikke ret til at ændre eller annullere en tidsbegrænset aftale, medmindre en sådan ret er udtrykkeligt aftalt og fremgår skriftligt.

 

12.4

Ved mangler ved leverancen eller den leverede ydelse, som Sælger bærer ansvaret for, er Sælger berettiget til at afhjælpe eller efter- eller omlevere efter Sælgers eget valg. Ved mangler ved Sælgers afhjælpning, efter- eller omlevering, som Sælger bærer ansvaret for, er Sælger berettiget til endnu et afhjælpningsforsøg.

 

12.5Sælgers afhjælpning, efter- eller omlevering skal i alle tilfælde ske indenfor rimelig tid efter, at Køber har reklameret. 14 dage er altid rimelig tid.

13. Ansvarsbegrænsning

13.1

Køber kan ikke hæve en aftale eller kræve erstatning fra Sælger for forsinkelse, med mindre leveringen er forsinket med mere end 14 dage, eller der særskilt er aftalt adgang til ophævelse eller erstatning for enhver forsinkelse.

 

13.2

Køber kan ikke kræve erstatning fra Sælger for forsinkelse, hvis der er aftalt dagbøder ved forsinkelse.

 

13.3

Såfremt Køber vil kræve erstatning, påberåbe dagbøder eller ophæve aftalen, er Køber forpligtet til at gøre opmærksom herpå, straks det forhold er indtrådt, som Køber vil påberåbe sig, idet Køber i modsat fald fortaber sin ret til at kræve erstatning, dagbøder eller ophæve aftalen.

 

13.4

Hvis der er aftalt successiv levering, er Køber aldrig berettiget til at ophæve mere og andet end den forsinkede delleverance.

 

13.5

Køber kan ikke hæve en aftale eller kræve erstatning fra Sælger på grund af mangler, medmindre Sælger afslår eller undlader afhjælpning, efter- eller omlevering indenfor rimelig tid efter, at Køber har reklameret. 14 dage er altid indenfor rimelig tid.

 

13.6

Køber er altid forpligtet til at begrænse sit eventuelle tab bedst muligt, og Købers eventuelle erstatningskrav nedsættes, såfremt Køber har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt.

 

13.7

Sælger kan aldrig blive ansvarlig for andre tab end Købers eventuelle meromkostninger til afhjælpning eller anskaffelse af tilsvarende vare fra anden side, med mindre Sælger har påført Køber øvrige tab ved forsæt eller grov uagtsomhed.

 

13.8Sælger kan aldrig blive erstatningsansvarlig for Købers driftstab, avancetab eller lignende.

14. Force majeure

14.1Forsinkelse eller mangler, som skyldes forhold udenfor Sælgers kontrol, herunder men ikke begrænset til arbejdskonflikt, leveringssvigt fra tredjemand, manglende adgang til materialer og lignende er Sælger ansvarsfrit berettiget til at udsætte levering eller ophæve aftalen efter eget valg, idet Sælger dog skal oplyse Køber herom indenfor rimelig tid.

 

14.2Uanset udsættelse af levering eller ophævelse af aftalen som følge af force majeure er Sælger berettiget til at kræve betaling for allerede afleveret arbejde.

15. Produktansvar

15.1

Såfremt Sælger bliver pålagt ansvar for produktskader overfor tredjemand, er Køber forpligtet til at holde Sælger skadesløs for det ansvar, som Sælger måtte blive pålagt, og som er mere videregående end Sælgers ansvar overfor Køber i henhold til parternes aftale. Køber er bl.a. forpligtet til at holde Sælger skadesløs for produktskader overfor tredjemand, for ethvert beløb, som overstiger fakturaværdien. 

 

15.2

Sælger hæfter aldrig for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.